søndag den 4. marts 2012


I øjeblikket går jeg og gør mig lidt tanker omkring, hvad der er brug for på babyværelset i første omgang. For babyen har jo hverken brug for små børnestole, borde eller lign til at starte med. Jeg vil rigtig gerne have at vi får taget værelset "i brug" fra start, så babyen forbinder værelset med hygge og leg i stedet for kun at forbinde det med et sted den sover og bliver puslet. Jeg elskede selv at være på mit værelse som lille og kunne bruge mange timer derinde. Jeg har idag prøvet at lave en lille tumleplads i det ene hjørne på babyværelset ud af en gammel juniormadras og nogle bløde retrovattæpper. Den tager lidt plads derinde, men jeg forestiller mig, at det vil være en god ting at have. Thomas og jeg har valgt at indrette med gult og hvidt i første omgang og så tilsætte lidt flere farvenuancer, når vi kender kønnet på babyen. Puden her er derfor lavet på bestilling hos dygtige Mette, som lå inde med skønne børnestoffer i gule farvenuancer - Den passer perfekt til værelset! Nu skal jeg bare finde det rette betræk til madrassen :)

MetteSofie

5 kommentarer:

  1. uha sikke et fint betræk madressen har, smil. glæder mig til vi forhåbenlig ses i bella. knus

    SvarSlet
  2. Det er en rigtig god idé med sådan en tumleplads. For som du selv skriver er der ikke behov for borde og stole når de er helt små, der leger de jo rundt på gulvet, og så er en madras god så han/hun ikke bliver kold.

    SvarSlet
  3. Med de fantastiske fargene må det bli et lykkebarn. Hilsen Drude

    SvarSlet
  4. Madrasser på gulvet er et hit for vores pige på halvanden! Det skal i nok blive glade for!

    SvarSlet
  5. Jeg er lige blevet gjort opmærksom på din blog af Mette (kirkesjov) - så fin! Her skal jeg da vist bruge et par timer med at læse tidligere indlæg :)
    Og så kan jeg se, at mine genoptrykte elefanter er rykket ind i endnu et hjem. Hvor er det sjovt at tænke på :)

    Kh Line

    SvarSlet