søndag den 11. marts 2012
Thomas og jeg har været på farten i weekenden - Og selvom høsten var skuffende lille i forhold til køreturenes længde, så var mængden af Lotus fund meget tilfredsstillende. Der kan være langt imellem Lotus fundene efterhånden - især de sjældne af slagsen. Men jeg synes at Thomas og jeg af og til er rigtig heldige med at finde en hel masse på samme weekend.. Ög så er der virkelig noget ved at lægge varer på hjemmesiden. Stablen til højre er fundet til privat brug, så nu kan vi dække op til frokost til 17 personer - hvilket er meget belejligt, når der er en fødselsdagsbrunch lige rundt om hjørnet. Resten er med vemod lagt på hjemmesiden sammen med de andre ting vi har fundet denne weekend.
Selvom weekenden har stået på "arbejde", så har der også været tid til at slappe af. Idag har vi været på langtur med mine forældre.. Ganske vist efter loppefund, men også for at nyde at solen skinnede og at vi havde kaffe med i bilen.
Håber I alle har haft en dejlig søndag og at solen også kiggede frem hos Jer i formiddag.
MetteSofie
Etiketter:
Loppefund,
Mettesofie.dk,
Retro,
Tankestrejf
lørdag den 10. marts 2012
Jeg fik mig en glædelig overraskelse, da vi forleden aften var en tur i den lokale Bahne butik - De er nemlig begyndt at forhandle HAY's fantastiske interiør og havde netop sat en fin stand op midt i butikken med en masse af deres nye produkter. Vi blev hurtigt enige om, at overraskelsen måtte fejres med en lille ting, så Thomas valgte dette sæt af lækre gummibetrukne bøjler i turkis, grøn og gul. Vi har turkis, blåt og gult i gangen herhjemme, så de passer rigtig fint ind på knagerækken.
Næste gang er det forhåbentlig mig, der får lov at vælge lidt lækkert og jeg har allerede udset mig nogle fine æsker, som ville gøre godt på kontoret.. :)
MetteSofie
onsdag den 7. marts 2012
MetteSofie
Etiketter:
Babyforberedelser,
Loppefund,
Retro,
Retro sparkedragter
søndag den 4. marts 2012
I øjeblikket går jeg og gør mig lidt tanker omkring, hvad der er brug for på babyværelset i første omgang. For babyen har jo hverken brug for små børnestole, borde eller lign til at starte med. Jeg vil rigtig gerne have at vi får taget værelset "i brug" fra start, så babyen forbinder værelset med hygge og leg i stedet for kun at forbinde det med et sted den sover og bliver puslet. Jeg elskede selv at være på mit værelse som lille og kunne bruge mange timer derinde. Jeg har idag prøvet at lave en lille tumleplads i det ene hjørne på babyværelset ud af en gammel juniormadras og nogle bløde retrovattæpper. Den tager lidt plads derinde, men jeg forestiller mig, at det vil være en god ting at have. Thomas og jeg har valgt at indrette med gult og hvidt i første omgang og så tilsætte lidt flere farvenuancer, når vi kender kønnet på babyen. Puden her er derfor lavet på bestilling hos dygtige Mette, som lå inde med skønne børnestoffer i gule farvenuancer - Den passer perfekt til værelset! Nu skal jeg bare finde det rette betræk til madrassen :)
MetteSofie
lørdag den 3. marts 2012
Jeg har været så heldig at finde en ordentlig stak af de gamle plastkurve fra 70'er - 80'erne. Meningen er, at jeg skal bruge et par stykker til opbevaring på børneværelset - Og så har jeg lovet at dele med min mor, da hun står og skal bruge et par stykker til sit nye kontor. Der er noget hyggeligt over de gamle kurve og så ser de jo skønne ud, når man sætter dem sammen i forskellige farver.
Men inden de fyldes med ting og sager skal de lige vaskes godt og grundigt :)
MetteSofie
fredag den 2. marts 2012
Jeg er ved at komme på benene igen efter nogle dage under dynen og er taknemmelig for fridagen idag, som er skemalagt som kompensation for den lørdagsvagt jeg havde i weekenden.
Trods det skønne vejr, så er jeg indendøre og øver mig i at se civiliseret ud igen.
Posten har været forbi med en pakke fuld af de skønneste retrodragter, som nu hænger på stribe og bliver beundret en for en.. Jeg venter ham igen inden længe, for der er en pakke mere på vej..
God weekend til Jer alle!
MetteSofie
Etiketter:
Babyforberedelser,
Loppefund,
Retro,
Retro sparkedragter
søndag den 26. februar 2012
Så blev det søndag igen, alt imens at tiden har stået stille her på bloggen. Ugen har været præget af travlhed og sygdom, da jeg er rendt ind i en omgang forkølelse og halsbetændelse. De sidste dage af ugen har jeg tilbragt under dynen efter fyraften, så planerne for hvad der skulle nåes på hjemmefronten er blevet rykket lidt.. Men så er det godt, at der er en ny frisk uge lige rundt om hjørnet.
Håber at solen har skinnet ligeså fint ind af Jeres vinduer, som den har her hos os.
Ha en dejlig søndag aften!
MetteSofie
Abonner på:
Opslag (Atom)